Skæg og anderledes opgave. Fik opgaven af et big band som skulle på turne og havde brug for syv såkaldte band stands - dekorative nodestativer, som står foran den forreste gruppe blæsere, guitarist, bassist m.m. Ud over at være dekorative skulle nodestativerne ikke fylde eller veje noget videre.
Jeg løste opgaven ved at fremstille stativerne i 6 mm krydsfiner, som blev malet sort og fik logo på siderne i udstandsede klistermærker. Bunden kan foldes sammen, mens toppen ligger løst på og fastholdes af to skrå lister. Når stativet er foldet ud og har fået toppen på, er det hele påfaldende stabilt på trods af de spinkle og lette materialer.
Til transporten fremstillede jeg en transportkasse i 12 mm krydsfiner, som kan tåle nogle tæsk på turneen landet rundt.
Enmandsfirmaet - Thomas Johansen - Rosenørns Alle 57, 2.tv - 1970 Frederiksberg C - Tlf. 61 60 19 90 - e-mail thomas@enmandsfirmaet.dk