Min kunde havde et ønske om at afskærme soveværelset fra stuen, som var forbundet via en døråbning fra en tidligere fløjdør. Samtidig ønskede hun at sikre godt dagslys i begge rum.
Løsningen blev at montere en lille væg i halvdelen af åbningen i den tidligere fløjdør. Væggen er øverst lavet af smalle brædder med passende åbning mellem hvert brædt. Nederst har jeg lavet en lille reol i samme bredde som døråbningen, som samtidigt giver afsætningsmuligheder ved sofaen i stuen.
Væggen er lavet af mdf-plader og lister i fyrretræ. Alt ubehandlet træværk er grundet og malet to gange med mellemslibning og rengøring mellem alle behandlinger. Alle kanter er grundet yderligere to gange for at få en pæn finish. Som maling er valgt en slidstærk vandig alkydmaling, som er påført med rulle og pensel..
Enmandsfirmaet - Thomas Johansen - Rosenørns Alle 57, 2.tv - 1970 Frederiksberg C - Tlf. 61 60 19 90 - e-mail thomas@enmandsfirmaet.dk